Mikro

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
6 - 9 år
Mødedag/tid: 
Mandag kl. 18.00 - 19.00
Email: 
Ledere: 
Jesper Holmbach tlf.: 22812880
Ida Ellen Petersen

Mikro - Won-Tolla


 

 

 

 

 

 

 

Mikro og mini er slået sammen til ét for at vi er lidt flere som kan have det sjovt sammen.

Aldersgruppen er for de 6 - 9 årige (0. til 2. klasse) og her er der plads til alle. Vi er her først og fremmest for at have det sjovt og opleve noget sammen.

Når vejret tillader det er vi ude i naturen hvor vi undersøger og mærker årets gang fra forår og sommer til efterår og vinter. Derfor er det vigtigt at man altid er klædt på efter vejret.

Udover at lege og have det sjovt bruger vi meget tid på at blive nogle gode spejdere. En god spejder lytter på andre og skaber sin egen holdning. En god spejder viser respekt og giver plads til andre. Vi kalder det at være en god kammerat.

Endelig vil vi også rigtig gerne tage nogle mærker til at sætte på uniformen. Det drejer sig både om nogle færdigheder som at bruge en dolk og en sav. Tænde et bål og hjælpe med at lave mad. Andre mærker er forløbsmærker som omhandler et emne vi arbejder med over nogle møder.

Det vigtigste er at det er sjovt og der er plads til alle…

Vi mødes hver mandag kl. 18.00 – 19.00 på Spejdergården, dog har vi nogle møder andre steder for at komme ud og opleve noget nyt.

Alt dette kan du se i vores program til højre ved at trykke på fanen "Datoer for Mikro/Mini møder".

 

Vi glæder os til at se dig og give dig oplevelser for livet….

 

Spejderhilsner

Ida og Jesper

 

Nyttige links: